Barbados’ historie strækker sig langt tilbage i tiden. De oprindelige indbyggere var Arawakindianere, som i 1200-tallet blev drevet bort af Caraibiske indianere fra Venezuela. Men det var portugisiske sømænd, der i 1500-tallet gav øen navnet Los Barbados (de skægprydede), inspireret af de skæggede figentræer, hvis luftrødder som skæg vokser ned fra grenene ovenover. I 1625 kom kaptajn John Powell til øen, fandt den ubeboet og gjorde krav på den på Englands vegne. To år senere steg hans bror kaptajn Henry Powell i land sammen med 80 nybyggere i Holetown, St. James. De fik snart Barbados at til blomstre takket være et miljø, der var velegnet til dyrkning af sukkerrør. Barbados udviklede sig hurtigt til et velfungerende samfund. I 1966 blev øen selvstændig og medlem af det britiske statssamfund. Barbados’ ubrudte britiske regime fra kolonisering til selvstændighed er unikt blandt Vestindiens øer. Barbados er i dag hjemsted for en nation af stolte indbyggere, hvor både uddannelse og kulturel harmoni belønnes og hyldes.